KONTAKT

Næsseslottets omgivelser

Følg med på en tur rundt på næsset ved Furesøens bred og i Næsseslottets smukke park på 36 tønder land. Turen fortæller historien om købmandskab, venskab og 1700-tallets kærlighed for den romantisk engelske landskabshave.

Et næs er et landområde, der danner et fremspring ud i havet eller ud i en sø. Ordet betegner både mindre fremspring på en kyst og større halvøer.

Ordet er beslægtet med “næse” og tager ligesom andre gamle topografiske navneelementer som “hage”, “hoved” og “nakke” udgangspunkt i menneskets anatomi.

Næsseslottet ligger fredeligt og uforstyrret i en privat park på sin grønne halvø – med udsigt over vandet til begge sider.

Næsseslottet er bygget i 1782-1783, og ligger centralt i parken parken, som storkøbmanden Frédéric de Coninck lod anlægge med hjælp fra sin ungdomsven, Jean Frédéric Henry de Drevon (1734-1797).  Drevon boede hos familien de Coninck 1782-1786 mens han planlagde og anlagde det romantiske engelske haveanlæg. Det er en romantisk havearkitektur, der tager udgangspunkt i områdets eget landskab, med vekslende former, der snart åbner sig storslåede udsigter over Furesøen, snart lukker sig om den besøgende med eksotiske træer.

Med inspiration hentet fra de sydengelske herregårdsparker og hjælp fra landskabsarkitekten Henri Devon lykkedes det Frédéric de Coninck at omdanne parken til Danmarks første romantiske have.

Til beplantning af parken lod storkøbmanden de Coninck sine skibe hjembringe sjældne planter og træer fra fjerne egne. En del af disse træer er endnu bevaret, ligesom der blev anlagt snoede stier, der fører i alle retninger og betagende udsigtspunkter over den smukke Furesø.

Søjlen til Ære for Handel og Søfart

Søjlen er rejst af Frédéric de Coninck i 1784. Den er udført af C.F. Stanley i dorisk stil af norsk marmor.

Øverst troner en globus som symbol på de Conincks verdensomspændende handel og søfart, som havde bragt ham så store rigdomme. Fodstykket indeholder to inskriptioner, som dels tilegner monumentet til de Conincks efterkommere, dels hylder regeringen: ”Til ære for handel og søfarten, som under en vis og mild regerings indflydelse og beskyttelse gav mig evne at forskønne dette sted og forbedre dets agerdyrkning”.

De to øvrige sider viser to bas-relieffer med symboler på henholdsvis handel på sydsiden og agerdyrkning på nordsiden.

Et yndet udflugtssted

Det var de Conincks ønske at alle skulle have adgang til Dronninggaards jorder. Man kunne frit vandre omkring på ejendommen uden for det egentlige landsteds afgrænsning og nyde udsigterne. Og så kunne man få adgangsbilletter til selve parken på onsdage og søndage. På Marie de Conincks fødselsdag den 22. juli blev der hvert år givet fri adgang til festlighederne i Dronninggaards have. I 1804 overgik de Coninck sig selv, og festlighederne blev reporteret til offentligheden i avisen Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn.

 

Uddrag af avisen i juli 1804:

“I søndags var ikke en eneste vogn eller hest til leje i København. Alt, hvad der gik på fire, og nota bene kunne trække en vogn eller bære et menneske, lige fra den stolteste karethest ind til det usleste sandvognsøg, måtte forføje sig ud til Dronninggaard. Selv befordringsvæsenet så sig ikke mere i stand til at befordre nogen. “Hvad var der da på færde?” vil måske den i Københavns Forlystelsers uindviede læser råbe. “Var der måske en kejserkrone at se? Ville Blanchard gå op i en luftmaskine (Luftballon)? Ville Vestris (berømt, fransk balletdanser) eller mademoiselle Mara vise sin kunst uden betaling? Var der måske en maskerade under åben himmel, hvor man forestillede Paradis og hvor mandfolk og fruentimmer gik klædt som Adam og Eva?” Nej, ingen af delene. Det var etatsrådinde de Conincks fødselsdag, som skulle højtideligholdes på Dronninggaard. Dronninggaard er som bekendt hr. etatsråd de Conincks lyststed, 3/4 mil fra Lyngby. På dette sted rækker natur og kunst hinanden søsterligen hånden. Det betragtes derfor med føje som et af de skønneste, ja måske det skønneste i omegnen af København. det står åbent for enhver, og hr. etatsråden fortjener almenhedens tak, fordi han forunder enhver fri adgang til dette fortryllende sted, hvor han broderligen deler nydelsen af den skønne natur med enhver af sine medborgere.

Obelisken

Rejst af Næsseslottets bygherre Frédéric de Coninck til ære for den skattede ungdomsven Jean Frédéric Henry de Drevon, som boede hos familien de Coninck 1782-1786 og planlagde det romantiske engelske haveanlæg omkring Næsseslottet.

På søjlen findes en inskription på latin, som i dansk oversættelse lyder: ”J.F.H. de Drevon oberst ved det belgiske rytteri ved hvis snilde og råd denne såre yndige lund er blevet endnu yndigere i taknemmelighed rejst af ejeren af denne ejendom F.de Coninck 1783”.

Obelisken er istandsat 1996 i forbindelse med parkens restaurering. Den oprindelige sokkel står nu ved vognporten ved Næsseslottet.

Amicitiæ Ergo

Ved indgangen til Næsseslottets park står Venskabsmonumentet, Amicitiae Ergo – et monument til hyldest af venskabet mellem  Frédéric de Coninck(1740-1811) og Jean Frédéric Henry de Drevon.  Monumentet er opstillet i Næsseslottets romatiske haveanlæg i 1785.

Monumentet er udført i sandsten, norsk og italiensk marmor af den engelske billedhugger Carl Frederik Stanley (1738-1813).

På forsiden er et relief, der forestiller Drevon – hvilende i solskin ved foden af en bæk og hjelmen på toppen af søjlen symboliserer Drevons militære baggrund.

Teksten lyder i dansk oversættelse: ”Og lykken, som tilforn han søgte uden roe ej meer forlader ham i denne stille boe”.

Frédéric de Conincks ældste søn har tilføjet: ”Farvel gud velsigne konge folk og land Fred K de Coninck 1822”, før han efter handelshusets konkurs i 1821 forlod landet.

Eremittens Farvel

I 1786 blev J.F.H. Drevon kaldt hjem til Belgien. Monumentet er Drevons vemodige farvel til Danmark. Det består af en vældig sandstensstøtte med en marmortavle. På tavlen er indhugget et langt farveldigt på fransk med en hyldest til den danske natur og ensomheden i kontrast til krigens rædsler i hjemlandet Flandern. Tavlen er omgivet af symboler på krig og fred, henholdsvis Drevons obersthjelm og eremittens rosenkrans, vandringsstav og hat.
Den belgiske oberst J.F.H. Drevon, som planlagde den romantiske have omkring Næsseslottet, lod opføre Eremittens Grotte i Eremitagen øst for parken, den nuværende Piils Skov. Grotten er i dag kun en jordhøj, men enkelte stenrester kan stadig ses.
Eremittens Farvel stod oprindelig ved grotten, men er senere, før 1910, flyttet til den nuværende plads.

Det kinesiske lysthus

På en lille ø lidt ude i Furesøen, dengang kaldet Isle Chevalier, stod endda et ægte kinesisk lysthus importeret fra Canton, og en buet bro i kinesisk stil førte ind til fastlandet.

Huset kan følges fra sin oprindelige plads på Chevalier-øen ved Dronninggaard lige til 1870, da det blev flyttet til en villahave i Klampenborg. Her forblev det indtil 1971, da det blev skænket til Nationalmuseet og opstillet i Brede.

Biodiversiteten i centrum

 

Næsseskoven har altid summet af liv. Kravl og krat og firbenede dyrevenner befolker skovens frie rum, og det skaber en fantastisk naturoplevelse, for dem der nyder en gåtur i det vilde.

Næsseskoven er naturskov, som får lov at stå. Skovens biodiversitet kommer nemlig i allerførste række, og det er derfor kun risikotræer og andet udtynding af skovbunden, som fjernes for at skabe sikkerhed for mennesker og dyr samt fremmeste vilkår for skovens bund.

På Næsseslottet ser vi os selv som kustoder for den omkringliggende natur – og vi tilskynder at vi alle passer på vores sårbare natur, så den kan beskues og beundres for kommende generationer.
Næsseslottets arbejde for at styrke biodiversiteten er en del af vores bredere bæredygtighedsindsats.

Vilkår

Nulla porttitor accumsan tincidunt. Mauris blandit aliquet elit, eget tincidunt nibh pulvinar a. Sed porttitor lectus nibh. Vivamus magna justo, lacinia eget consectetur sed, convallis at tellus. Curabitur aliquet quam id dui posuere blandit. Nulla porttitor accumsan tincidunt. Proin eget tortor risus. Proin eget tortor risus. Vivamus magna justo, lacinia eget consectetur sed, convallis at tellus. Nulla porttitor accumsan tincidunt. Cras ultricies ligula sed magna dictum porta. Quisque velit nisi, pretium ut lacinia in, elementum id enim. Nulla quis lorem ut libero malesuada feugiat. Curabitur arcu erat, accumsan id imperdiet et, porttitor at sem. Donec rutrum congue leo eget malesuada. Nulla porttitor accumsan tincidunt. Curabitur aliquet quam id dui posuere blandit. Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Donec velit neque, auctor sit amet aliquam vel, ullamcorper sit amet ligula. Donec sollicitudin molestie malesuada. Curabitur aliquet quam id dui posuere blandit. Cras ultricies ligula sed magna dictum porta. Praesent sapien massa, convallis a pellentesque nec, egestas non nisi. Curabitur non nulla sit amet nisl tempus convallis quis ac lectus. Mauris blandit aliquet elit, eget tincidunt nibh pulvinar a. Nulla porttitor accumsan tincidunt. Nulla porttitor accumsan tincidunt. Cras ultricies ligula sed magna dictum porta. Pellentesque in ipsum id orci porta dapibus.