Udtynding af skov og krat omkring Næsseslottet

Et rigt skovsceneri

Næsseslottet er opført på kongelige jorde. Og det har hele tiden været kongstanken med et rigt skovsceneri hvortil rejsende og besøgende kunne nyde livet ”fjernt fra storbyens trængsler og embedsforretningernes besværligheder” Sådan fortælles der i ”Encyclopedia of Gardening” fra 1822 om haveanlægget på Næsseslottet. Haven og skoven beskrives som et af de bedste eksempler på den engelske havestil.

Det er præcis den idé sammenholdt med nutidens fokus og viden om biodiversitet som Næsseslottet ønsker at fremdyrke. Derfor har Næsseslottets ejer Stig Hølledig indgået et samarbejde med ”Hedeselskabet” for at give Næsseskoven og den engelske have ved slottet et nænsom og professionelt løft.

”Parkens idégrundlag var talen til det følsomme sind. Her kunne der leges og føles tæt på det enfoldige, flittige bondeliv og fjernt fra storbyens trængsler og embedsforretningernes besværligheder. Næsseslottet kan betragtes som et af de bedste eksempler i Danmark på den engelske stil. Terrænet er beliggende på et bakkehæld, som falder ned mod en naturlig indsø af stor udstrækning, og hvis omgivende bredder er kantet af et rigt skovsceneri”.

Udtynding af Næsseskoven omkring Næsseslottet fremmer biodiversiteten

Ligesom øvrige skovarealer i lokalområdet skal skoven omkring Næsseslottet tyndes ud med jævne mellemrum. I forlængelse af kommunens udtydning på halvøen ”Luknam” overfor slottet fortsætter Næsseslottet på det tilstødende areal så naturen får en kærlig hånd. Stig Hølledig og ”Hedeselskabets” plan er en skov, hvor lyset bedre kan trænge ned til skovbunden. Lyset giver grobund for biodiversitet og en selvforyngende underskov med urter, græsser og svampe. Samtidig fjerner vi risikotræer nær de offentlige stier af hensyn til både vores og skovens gæster.

Dødt ved efterlades

Haveanlægget omkring Næsseslottet har rødder i en ganske spændende historie med udspring i slut 1700-tallet. Vi ligger på en halvø i Furesøren i en skov midt i en jagtstjerne med otte udhugninger. Efter at have tyndet ud i underskoven er de oprindelige sigtelinjer kommet til syne. Nogle af de fældede træer ophugges til flis. Andre lader vi ligge i skovbunden. Større bunker ved får lov til at ligge og rådne. Alt sammen for at forøge biodiversiteten i skoven. Og med henblik på at tænke så bæredygtigt som muligt.

En smuk katedral

Biodiversiteten har trange kår uden lys og med en bund af svært omsættelige blade. ”Den engelske have” og hele området omkring Næsseslottet var inden rydningen et tætbevokset område af træer og buske og krat som var vokset sig uforstyrret og vildt ind i hinanden. Udtyndingen har befriet de store smukke træer for vildtvoksende underskov. Nu har de smukke skulpturelle solitær plads til at træde frem. Og de høje fyrretræer står fyrsteligt på bakkedraget og kigger ud over Furesøen. Nu har lyset fundet vej og vores 36 tønder land står som en smuk katedral med høje træer og velbevarede store buske med en levende skovbund til glæde for både mennesker, planter og dyreliv.