KONTAKT
Gå tilbage

Vores gæster har ordet

Interview med
Janus Fabricius Kierkegaard
Chef for Aftaler
Kunde- & Pensionsservice

”Jeg var overvældet på den gode måde”

Janus Kierkegaard fra PFA er fast kunde på Næsseslottet, når han har brug for mødefaciliteter ud af huset.
En af de mange fordele ved ”stamkunder” er, at vi kender gæstens præferencer. Alt fra hvor stærk kaffen skal være til frokostønsker, favoritmødelokale og bordopsstilling.

Jeg møder Janus til en walk & talk i Næsseskoven og mens vi nyder en gåtur rundt om Næsseslottet og sparker efterårsblade i solen på den lille snoede skovsti, taler vi om, hvordan det er, at holde møde på Næsseslottet.

HVOR HAR DU HØRT OM NÆSSESLOTTET

Jeg har gået forbi mange gange, da jeg bor i området. Det ligger jo helt fantastisk, og så er der en ro om slottet, som gjorde, at jeg googlede hvad det egentlig blev brugt til. Da jeg opdagede, at Næsseslottet faciliterer møder, tog jeg kontakt for at høre om mulighederne. I min stilling hos PFA har jeg af og til brug for at tage ud af huset. Jeg beskæftiger mig med kundeservice og aftaler, så det betyder selvfølgelig meget for mig at et mødested er af høj kvalitet og har super service

FORTÆL LIDT OM DIT FØRSTE MØDE PÅ NÆSSESLOTTET

“Vi var en håndfuld PFA medarbejdere som skulle træde ud af hverdagen og tænke ud af boxen. Tænke nyt. Vi havde booket “Herreværelset”, og det var perfekt til formålet. Udsigten var storslået. Lige gyldig hvor man kigger hen, er der vand. Furesøen ligger jo lige for foden af Næsseslottet. Vi var alle overvældet på den gode måde, og vi havde en virkelig effektiv dag.”

KUNNE I MÆRKE DET HISTORISKE VINGESUS?

“Man er slet ikke i tvivl om, at der er en historie. Stedet emmer jo af historisk ånd. Sidst jeg besøgte Næsseslottet spurgte min gæst ind til historien. Det kunne faktisk være en god ide at selve Næsseslottets historie fremgik lidt mere tydeligt ,så man som gæst fik en lille fortælling ved ankomst.”


Tak for den gode idé Janus!

FOR MANGE ER FORPLEJNINGEN OG FROKOSTEN ET HØJDEPUNKT PÅ DAGEN .
HVAD TÆNKER DU OM MADEN PÅ NÆSSESLOTTET?

Maden var helt fantastisk. I PFA er vi meget omkostningsbevidste, og jeg skal kunne forsvare mine mødeomkostninger. Det kan lyde meget prætentiøst at holde dagsmøde på et slot. Jeg kan ikke forsvare at være den der bare går og fyrer penge af hahaha. Men på Næsseslottet får man alt det skønne til en god pris. Det er et kæmpe plus. Hold endelig fast i jeres priser!

Hele madoplevelse er hyggelig fra den lækre morgenmad til frokosten i ”Spisekammeret”. Og løbende kommer der jo hele tiden nogen ind med frisk kaffe og små forsyninger og snacks. Nu er jeg kommet på Næsseslottet på alle årstider og har oplevet køkkenets mange sæsoner, smage og variationer. Andre steder kan maden blive helt overdreven. Niveauet på Næsseslottet er helt tilpas, og der er en fin balance. Jeg kommer jo for at arbejde – ikke for at spise på restaurant. Maden er fantastisk på Næsseslottet, men det er ikke den primære grund til, at jeg holder mange af mine møder dér”

DET ER RIGTIG HYGGELIGT MED VORES WALK & TALK – TAGER DU OGSÅ DINE KOLLEGER OG GÆSTER MED UDENFOR?

“Ja, da. Vi går altid en tur efter frokost. Og ser slottet udefra. Jeg kommer i den grad for omgivelserne. Når tankerne, ideerne eller beslutningerne går lidt i stå under mødet, stiller man sig lige ud på balkonen eller går en tur. Bagefter kommer alle de rigtige ideer og beslutninger til én.”

COVID-19 HAR TVUNGET OS ALLE SAMMEN TIL AT SE INDAD OG GENTÆNKE FREMTIDEN. KAN DU MÆRKET, DET HAR PÅVIRKET DIT ARBEJDSLIV OG ARBEJDSGANGE OG DIN MÅDE AT HOLDE MØDE MED KUNDER OG KOLLEGAER?

“Ja det har virkelig ændret meget. Vi ser ind i en længere periode væk fra den almindelige arbejdsdag. Det skaber et behov for en ny måde at arbejde sammen på, blandt andet tænker jeg, det kunne blive mere relevant at mødes ”eksternt” for at arbejde sammen. Ligesom ”legeaftaler” hjemme hos hinanden kunne komme i spil, altså hvor vi kollegaer skiftes til at komme hjem til hinanden og arbejde sammen.

De forskellige retningslinjer og brug af håndsprit er efterhånden også blevet terms of condition. I håndterer det helt fint. Også til mit sidste møde forleden. Retningslinjerne blev nævnt under velkomsten, der var håndsprit alle vegne, og vi fik udleveret mundbind”

VIL DU ANBEFALE NÆSSESLOTTET SOM MØDESTED TIL ANDRE?

“Det gør jeg da allerede. Jeg planlægger også at tage mit lederteam med herud.

En ting, som virker rigtig godt, er den personlige dialog med mødeværtinden. Op til mit møde var der en dialog om detaljerne, og der var vedhæftet et flot billede af den smukke udsigt. Det er personligt og gør at man ser frem til sit besøg. Det skaber en god forventning om det, man skal til at opleve. Det er en kæmpe ros til jer og I kan sagtens sende mailen så mødebookeren – som jeg – kan sende den videre til teamet eller dem, der skal med. En slags velkomstmail.

1000 tak Janus !
Jeg synes, vi skal runde vores gåtur af med et smut i Næsseslottets vinkælder. Som tak for at dele dine oplevelser, skal du have en flaske af vores dejlige slotsvin fra Klein Constantia.

Næste gang I kommer, kan du byde dine gæster eller kolleger på slotsvin. Med lidt hjemmelavede snacks fra ”Spisekammeret” kan det være en hyggelig måde at runde af på i Pejsestuen 😉