Interview med en vaskeægte slotsfrue – del 2

 

Siden 2003 har slottet været drevet af Marianne Bolvig. Næsseslottets succes og særklasse skyldes i høj grad slotsfruens evne til at forbinde det historiske vingesus med nutidens business samt et stilsikkert blik for såvel de små detaljer som den store helhed. Gik du glip af del 1 findes den her.

Når du holder møde eller arrangement på Næsseslottet sætter vi en ære i at du føler dig som en del af vores historien og får ”en bid af Næsseslottet”. Kokken fortæller gerne om maden, årstidens råvarer og hvordan han høster i urtebedet og sanker i skoven. Slotsfruen trækker gerne vinen op og folder den storslåede vinhistorie ud. Og Næsseslottets personale står altid klar til at fortæller om slottets opførelse og historie.

Hvis du har et specifikt dagsmøde i tankerne som kræver lidt mere planlægning, indhold og oplevelse  ”end normalt” tilbyder vi en rundvisning hvor du ser vores mødefaciliteter og får inspiration med hjem. På rundvisningen deler vi naturligvis en masse spændende ”insider information” om Næsseslottets historie, gastronomi, placering og muligheder, som du kan bruge til at lave en rød tråd i dit arrangement.

”Som ethvert slot har vi et spøgelse aka den grå dame”

 

Vi har sat slotsfruen i stævne på en gåtur i den engelske have ved karpedammen for at høre hvad der gennem sig af spændende anekdoter i krogene på slottet.

”I begyndelsen var jeg her ofte sent eller i weekender for at lave dekorationer og sørge for at alt var i orden til gæsterne. Inden jeg kom til Næsseslottet var der fred og ro om aftenen og i weekenderne. Min sysler i huset kom på den måde til at forstyrre ”den grå dame” som var vant til at have Næsseslottet for sig selv udenfor kontortid. Historien er den at Frederic de Conick som opførte slottet havde en datter som var ulykkelig forelsket og gik op i karpedammen og druknede sig selv. Hendes ånd lever på slottet som ”den grå dame”. Hun gør ingen fortræd, men en overgang gjorde hun meget opmærksom på sig selv” fortæller Marianne mens hun retter blikket mod karpedammen som vi netop går forbi. ”Når jeg gik alene og hyggede mig med at klargøre til møder og gæster kunne jeg opleve at være låst inde og at døre åbnede og lukkede. En aften stod jeg på 2. sal og kunne mærke jeg blev helt kold på den ene side. Som en luftmodstand der susede forbi mig. Vi har også oplevet at døre uden lås pludselig var ”låst”.

“En overgang havde vi en clairvoyant boende på 3. sal. Hun kunne tydeligt få kontakt med den grå dame. Den clairvoyante fortalte at der også var 3-4 andre ”ånder”. ”Den grå dame” har fundet fred med at alle skal være her, så vi har lært at leve i symbiose” smiler Marianne med et roligt glimt i øjet.

 

”Jeg har ville skabe et sted med en helt særlig ånd”

”Naturen har en helt særlig plads i mit hjerte. Og jeg har fra start nydt at kunne bruge naturen som den fineste kulisse. Svaneparret som er nysgerrige nok til at komme op til bådebroen er som taget ud af et H.C. Andersen eventyr. Vi har rådyr som springer over plænen. En fasankok som var så tam at den gik op ad trappen og ind i Pejsestuen. Vi har egern, ræve og et rigt fugleliv som laver det smukkeste lydtæppe af fuglekvidder. Jeg er dedikeret til æstetik og årstidernes gang. Derfor nyder jeg at pynte slottet med naturens overflod af smukke blomster og grene fra forskellige træer. Det er helt i min ånd at lade natur og kultur smelte sammen på en elegant facon” forklarer Marianne mens vi slentre langs stien med vue over Furesøen.

”Jeg har mødt mange specielle udfordringer! Dengang en flagermus faldt ned i en jakkelomme på en gæst er en af dem….”

Vi nyder det rige dyreliv på passende hold. Men sidst på vinteren for mange år siden havde vi en speciel oplevelse. En flok flagermus havde fundet vinterkvarter på 3. sal. Øverst oppe under taget. Her vågnede de op før tid og en døsig flagermus havde sluppet sit greb og var faldet ned i en frakkelomme på en gæst. Da manden tog sin frakke på, vågnede flagermusen og kvitterede med et bid. Gæsten måtte naturligvis forbi Riget for at blive tilset. Heldigvis pådrog han sig ingen alvorlige skader” beretter Marianne med lidt alvor i stemmen. ”Da flagermus er fredede, måtte vi navigere forsigtigt. De skulle naturligvis ud af Næsseslottet. I deres vågne perioder styrtdykkede de gennem lokalerne og vi havde tennisketcher klar til at verfe dem ud i naturen hvor de hører til. Det endte med at vi tilkaldte en flagermus specialist som camperede ved siden af slottet i flagermusenes yngleperiode. Han ventede på at flagermusene tog deres yngel på vingerne og søgte ud. Da det skete, brugte han infrarødt lyst og skummede huset til så de ikke kunne søge ind igen. Nu bor de oppe i den engelske have, hvor de hører til” smiler Marianne lettet.

Vores gåtur ved den engelske have er ved at være forbi. Marianne viser på det stikort hun har udleveret til mig hvor stort et område Næsseslottet egentlig råder over. De 36 tønder land fylder hele Næsset….