KONTAKT

Slottets mødelokaler

Næsseslottet har i århundreder dannet rammer omkring både afgørende handelsaftaler, festlige soiréer, overdådige middage og vigtige forretningsmøder. I dag emmer lokalerne af fordums tid og inspirerer vores mødedeltagere til at tænke stort og se muligheder frem for begrænsninger.

Vi har mødelokaler til enhver anledning, og alle danner de en eksklusiv og stilfuld ramme om jeres møde eller event. Og med en kapacitet på helt op til 100 personer kan vi let klare de større virksomhedsevents, seminarer, kurser, generalforsamlinger, mm.

Du kan booke det mødelokale, der passer bedst til lejligheden ved at kontakte os.

Savner man inspiration til, hvordan ens møde kan skrues sammen, kan man lade sig inspirere af vores mødepakker

Jagtstuen

De Conincks historiske spisestue dannede rammen om luksuriøse sammenkomster for Danmarks elite og fornemme udenlandske gæster. Rummet er smukt dekoreret med stuk og ornamenter, har et fantastisk lysindfald og en fremragende akustik.

Vores historiske spisestue har plads til op til 100 deltagere i stolerækker, 60 ved runde borde eller 24 i U-bord.

Op til 100 personer.

BOOK MØDELOKALE

Pejsestuen

Stuen i midten af slottet har direkte adgang til haveanlægget ad en imponerende trappe, som om omgivelserne inviterer til, at man inddrager haven i sit møde.

Rummet har en helt særlig ambience med de høje marmorerede paneler og to store marmorpejse, som om vinteren sørger for en lun og hyggelig stemning. Stuen er perfekt til en reception eller et “gå hjem møde”, og de komfortable møbler benyttes i det daglige som break-out room, lounge eller til uformelle møder.

Op til 50 personer.

BOOK MØDELOKALE

Direktionslokalet

Frédéric de Conincks oprindelige soveværelse benyttes særligt til bestyrelsesmøder, strategimøder og frokostmøder.

Lokalet nyder en fantastisk udsigt udover plænen og Furesøen. De Coninck afholdt mange selskaber, og en gang om året afholdt han søslag på søen med miniatureskibe. Slagets gang overvågede han selv fra balkonen med den udsøgte udsigt ved sit soveværelse.

Op til 10 personer.

BOOK MØDELOKALE

Herreværelset

Herreværelset ligger perfekt i et diskret hjørne af slottet, hvilket giver et fantastisk lysindfald samt udsigt udover parken og Furesøen.

Under de Conincks tid trak herrerne sig her tilbage for at ordne verdenssituationen over en cognac og en cigar.

Op til 8 personer.

BOOK MØDELOKALE

Spisekammeret

I slottets underetage findes Spisekammeret med rustikke stengulve og hvælvinger i loftet, ideelt til foredrag, vinsmagning, frokostarrangementer og lignende.

Op til 50 personer.

BOOK LOKALET

Biblioteket

I slottets stueetage kan du træde ind i det smukke lokale Biblioteket med direkte adgang til pejsestuen og et uimodståeligt lysindfald.

I Biblioteket mærker du også det historiske vingesus med original stuk, ornamenter, høje marmorerede paneler, opsatser, originale egetræsplanker og ikke mindst den gamle brændeovn med keramikkakler tiltrækker beundrende blikke.

Lokalet kan snildt rumme 30 personer omkring et stort mødebord og helt op til 50 personer til reception, networking, mm.

BOOK LOKALET