KONTAKT
Gå tilbage

Vær Velkommen på Næsseslottet 2022

Kalenderen for det nye år er så småt åbnet op, og vi har allerede taget imod de første bookinger i kalenderåret 2022.

Vi vil gerne gøre det lidt festligt at booke og holde møde i det nye år på Næsseslottet. Derfor giver vi et glas bobler, når du booker og afholder møder inden slutningen af februar 2022. Når du booker møder, skal du blot oplyse #boblerpåNæsseslottet22 som del af din booking.

Januar kan være en mørk og tung tid. Vi står derfor parate med masser af mødeinspiration, så jeres møder i vintertiden kan blive sprængfyldte af energi og uforglemmelige oplevelser.

Hvis du ikke allerede kender Næsseslottet, inviterer vi gerne på en rundvisning i vores mødelokaler. Vi skræddersyer altid møder efter lige præcis jeres behov – så kom forbi til en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig til den helt rigtige mødeoplevelse.

Er du allerede kunde, men mangler inspiration, så lad os tage en kop kaffe eller en snak over telefonen om, hvordan vi kan sætte lidt ekstra krydderi på jeres næste møde. Det kan være kokkens sunde snack om formiddagen, en gåtur i skoven hvor der venter varm kakao med flødeskum, når I er retur eller noget helt tredje.

Det kan også være, at dagsordenen er stram, og I ønsker al forplejning i lokalet, så I har ro og fred til at drøfte det kommende år.

Til arrangementer med de helt store armbevægelser kan vi lave et nytårstaffel for jer, hvor mødet slutter af med kokkens festfyrværkeri af hjemmelavet gourmettapas samt vores slotsvin. 

Vel mødt på Slottet i 2022.

Godt nytår!