KONTAKT
Gå tilbage

Slotsmenu april fra Spisekammeret

Heldagsmøde med fuld slotsforkælelse

Kom og mærk fornemmelsen af at være slotsejere for en dag 🏰👑 Vores kok Michael har kreeret en menu af årstidens råvarer til jer som ønsker at slutte mødet af med en udsøgt middag. Forårets fine og spæde råvarer kombineret med dyb og intens smag er i spil i Michaels skønne menu. Vi har spurgt Michael hvordan han bliver ved med at finde inspiration:

Madmarkeder! Jeg elsker at gå rundt og lade mig inspirere og tale med de forskellige leverandører. Som I måske kan læse i mine opskrifter i “kokkens hjørne” som udkommer med nyhedsbrevet hver måned har jeg en forkærlighed for “Torvehallerne”. Jeg går aldrig tomhændet hjem” smiler Michael. Nogle gange fisker de noget særligt frem til mig, og så får jeg pludselig en ny ide til en fræk ret. Jeg får også meget inspiration på de sociale medier. Min mad er lavet med passion, så jeg henter også min inspiration fra hjertet. Det kan være på en gåtur, hvor jeg pludselig får en ny ide. Derudover har jeg arbejdet i faget i så mange år, at jeg i dag er ualmindeligt alsidig og har et stort bagkatalog at trække på.

 

Menu April

 

-Klassisk stenbiderrogn med rygeostcreme, rødløg og radiser. Lagt på blinis.

-Kulmule med hvide asparges dampet al dente, pure af bagt porre, brøndkarse, ramsløg og hjemmelavet hollandaise sauce

-Rabarbermousse, syltet rabarber, rabarberchips og lakrids