KONTAKT
Gå tilbage

Mortensaften på Næsseslottet

Mortensaften på Næsseslottet

Mortensaften. En aften til minde om biskoppen Martin af Tours, som gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop! Man kan nemt blive forvirret. For Morten hed Martin. Og oprindeligt spiste man gås og ikke and. Vi giver dig kokkens tip til lækker sprød and og tilbehør.

Dejlig saftigt andebryst med sprødt skind og tilbehør.

Når jeg serverer and køber jeg ofte de lækre bryststykker på ca 300-400 gram stykket. Jeg renser dem under koldt vand og dupper dem tørre. Jeg støer salt på en kold pande og lægger andebrysterne med skindet nedad på panden. Herefter skruer jeg op for varmen og lader langsomt panden komme op i god temperatur og steger stykkerne til skindet er sprødt. Ca 10-12 mins. Herefter får de en tur i ovnen på ca 12 mins (rosastegt) eller 18 mins (gennemstegt) Lad de lækre andebryster hvile et kvarters tid.

Det kun fantasien der sætter grænser for det lækre tilbehør. Jeg bruger altid sæsonens råvarer og giver de klassiske retter et twist. I flæng kan jeg nævne alt fra klassiske salater med appelsin eller rødkål samt en frisk dressing og sprøde nødder til en dejlig kompot, lækre kartofler eller cremet risotto. En syrlig blomkålssalat med rucola og knækbrødsknas spiller også godt op til andekødet. Rodfrugter er også i sæson og kan serveres som lækre fritter af persillerod, gulerod, rødbede eller kartoffel. En røsti af knoldselleri med bacon og parmesan er også en vinder.

Bon Appetit

//Michael, kok på Næsseslottet

10 Hurtige om Mortens Aften

  1. Han hed ikke Morten
    Den Morten, som vi fejrer, hed oprindeligt Martin (ca. 336-397) og var biskop af Tours. Morten er en fordanskning af Martin – derfor kalder vi det mortensaften og ikke martinsaften.
  2. Navnedag den 11. november
    Det er mortensdag den 11. november, og derfor er det mortensaften den 10. november. Ligesom vi kender det fra julen: juledag den 25. december, og derfor juleaften den 24. december.  Den 11. november er datoen for Martin af Tours’ begravelse, og derfor er den dato blevet hans navne- og festdag.
  1. Han ville ikke være biskop
    Martin blev munk som cirka tyveårig. Han blev forfulgt i sit hjemland, det nuværende Ungarn, og blev fordrevet til Gallien, hvor han slog sig ned i et kloster i Portiers. Her levede han fromt og roligt og fik han ry af at være en god og hellig mand. Han fik et så godt ry, at befolkningen i Tours ville vælge ham til biskop, men det var Martin ikke interesseret i.
  1. Den med gåsen – som er blevet en and
    Og det fører til forklaringen af, at vi spiser gås eller and mortensaften. Historien om ham fortæller, at da indbyggerne i Tours ville udnævne Martin til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Gæssene brød sig ikke om besøget, og de skræppede op og afslørede Martin, der blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som biskop over byen. Som hævn foranstaltede Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor Martin blev afsløret. Sådan fik Martin sin hævn over de åbenmundede gæs. Gæs var i gammel tid ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre, så derfor begyndte man også at spise andre fjerkræ i stedet for gæs.
  1. Kendt for at dele med andre
    En af de kendte historier om Martin fortæller, at han en dag så en tigger i stor nød sidde ved byporten til den franske by Amiens. Alle gik forbi uden at hjælpe ham, men Martin stoppede op for at hjælpe. Martin var på det tidspunkt en fattig soldat, og han ejede kun et sværd og en kappe. Så tog han sværdet og delte kappen i to og gav tiggeren den ene halvdel. Om natten så han i en drøm den opstandne Jesus med den ene halvdel af kappen på. Jesus fortalte Martin, at det var ham, der havde været tiggeren. Netop motivet af Martin, der deler sin kappe med tiggeren, er siden 1200-tallets franske gotik blev afbildet talrige gange i malerkunsten.
  1. “Galliens apostel” – og kåret som helgen
    Martin var en aktiv missionær i Gallien og er derfor blevet kaldt “Galliens apostel”. Apostel betyder en udsending og anvendes først og fremmest om de personer i Det Nye Testamente, som forkynder evangeliet og grundlægger menigheder.I 659 blev Martin af Tours helgenkåret, i øvrigt som en af de første, der ikke også samtidigt var martyr.
  2. Martin Luther er opkaldt efter ham
    Reformatoren Martin Luther blev født den 10. november 1483 og døbt den 11. november og blev opkaldt efter dagens helgen: Sankt Martin.
  3. Fejret i Danmark siden 1616
    I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616, altså længe efter reformationen i 1536. Helgenfesten overlevede denne med det nye danske navn Morten Bisp. Dette kan skyldes, at november var oplagt til fest, da slagtetiden var en af de få gange, man spiste fersk kød, da det meste ellers blev nedsaltet.
  4. Så mange hedder Martin og Morten i Danmark
    Såvel Martin som Morten er populære navne i Danmark. I 2013 er der 37.225 med navnet Martin og 34.362 med navnet Morten. Begge navne oplever dog ret markant tilbagegang i disse år.

Kilde: Kristendom.dk