KONTAKT
Gå tilbage

2 koncerter i September 2020

Næsseslottet er en del af den danske kulturarv, og vi bakker naturligvis op om Kulturstyrelsens støtte til det coronaramte klassiske kulturliv.

For at sætte skub i kulturlivet og give alle mulighed for en oplevelse i særklasse, slår vi i september dørene op og inviterer indenfor på slottet til to festlige koncertoplevelser.

Billetter kan købes til en særpris på kun 75,- pr billet inkl. et glas af vores helt særlige slotsvin “Klein Constantia i pausen.

Vi følger myndighedernes anvisninger ift afstand, men familier/venner kan naturligvis sidde sammen

De 3 Kongelige Sopraner
17. september 2020

De 3 kongelige sopraner
De 3 Kongelige Sopraner


De 3 Kgl. Sopraner underholder med deres vidtrækkende, festlige og meget alsidige repertoire. De tager oftest udgangspunkt i opera og operette, og krydrer muntert med både musicalnumre, evergreens og nordiske sange.

Sopranerne er kendt for deres åbne og udadvendte udtryk. Deres koncert program er altid fyldt med energi, entusiasme og stor sangglæde. Indbyrdes synergi, uhøjtidelighed og smittende humor er deres varemærke, samtidig med at de leverer den bedste skønsang.  

Musikalsk ekspedition med Vinding, Villén & Tophøj
26. september kl. 15.00

Vinding, Villén & Tophøj  på Næsseslottet
Vinding, Villén & Tophøj

Møde i grænselandet….en koncert i lunt og godt selskab, hvor flyvende regibemærkninger går hånd i hånd med gamle danske sange, svenske folketoner og egne, originale numre samt improvisationer. Alt sammen udført af musikerpersonligheder, som inspirerer og udfordrer hinanden på tværs af alder og genrer.

De tre musikere er hver især højt respekterede.

Bassist, Mads Vinding har en karriere som proffessionel bassist siden han var 16 år gammel og har mere end 600 pladeindspilninger bag sig. Mads har spillet med de helt store navne som f.eks Herbie Hancock og Dizzy Gillespie.

Linnéa Villén afsluttede i 2014 solistklassen i København med en højt rost debutkoncert med digte og film i baggrunden. Hun er en flittigt brugt kammer- og orkestermusiker bl.a. i blæserkvintetten Opus Zoo og Radiosymfoniorkestret samt det Kongelige Kapel.

Andreas Tophøj er blevet en af de mest fremtrædende violinister på den danske folkemusikscene, som er blevet den musikalske hovedvej, ad hvilken Andreas færdes. I 2015 opnåede Andreas den personlige hæder at blive nomineret som ”Årets kunstner” ved Danish Music Award Folk, og med bandet ZAR har han vundet prisen ”Årets Danske Album 2009”. Duoen Andreas Tophøj og Rune Barslund modtog i 2012 prisen ”Årets Track” for nummeret ”The Danish Immigrant”.