KONTAKT
Gå tilbage

Kokkens Hjørne: Julehygge og nytårstaffel

Velkommen til Kokkens Hjørne, som inviterer dig indenfor til julehygge og nytårsfest i køkkenet. Der er en grund til, at bestemte retter bliver klassikere; det er fordi, det bare smager brandgodt og skaber hyggelige traditioner. På Næsseslottet holder vi meget af traditioner og gastronomiske klassikere. Men lægger vores gæster op til at ønske noget moderne eller klassisk med et twist, går vores kok Michael straks igang med at tænke kreativt. Derfor giver vi dig både en opskrift på hyggelige traditionelle brændte mandler samt hele to opskrifter på østers til enhver festlig beginvenhed.

Opskrift på brændte mandler

På Næsseslottet dufter der af Jul, når gartneren kommer med pyntegran og juletræ, og når kokken begynder at bage vaniljekranse, koge klejner og lave brændte mandler. Den søde duft – åh, den kan noget. 

Kokkens opskrift på en julet sukkergodte, kan glæde både store og små, fyldes i kræmmerhuse eller gives som værtindegave i et smukt glas.

Ingredienser:

300 gram mandler

200 gram rørsukker

80 ml vand

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne i en pande og lad det varme op ved middel varme.

Rør hele tiden rundt under opvarmningen.

Nu smelter sukkeret, og bliver sammen med vand til en tynd sirup. Hold godt øje og rør hele tidenrundt, så det ikke brænder på! Siruppen bliver mere og mere tyk; vandet fordamper og sukkeret krystallisere. Det bliver tørt og samler sig rundt om mandlerne. Når det sker, skal du skynde dig at skrue ned for varmen. Sukkeret må ikke smelte til karamel. Det skal blot lige karamellisere en smule på enkelte mandler. Rør godt og når de er klar, hældes de over på bagepapir og afkøles. Opbevares i krukke/bøtte med tætomsluttet låg.

 

Kokken fortæller: Østers med et twist med to slags vinaigrette

 

Næsseslottets egen kok, Michael, elsker østers! Faktisk så meget at han gerne laver østerssmagninger til gæsterne hvis de ønsker det som enkeltstående oplevelse eller forud for et festligt arrangement hvor man skal vælge de rette østers. En østerssmagning er ikke bare storytelling om østers men udfordrer smags- og lugtesanserne. Når Michael skal dykke ned i det nørdede østersunivers starter rejse i Torvehallerne hvor han finder de bedste østers og tilbehør og lader sig inspirere. ”Der må gerne gå lidt sport i den,” som Michael selv fortæller.

Michaels kærlighed for østers har nu resulteret i ikke én, men hele to østersopskrifter, så man selv derhjemme kan imponere gæsterne med ens helt egen østerssmagning!

”Skulle der være en gæst blandt selskabet, der ikke er til rå østers, kan man med fordel friturestege dem,” fortæller Michael. ”Tag dem blot ud af skallen og vend dem først i mel, herefter i æg og til sidst i pankorasp. Friteres herefter i olie ved 180 grader til de er let gyldne. Servér f.eks. med en god mayo!”

Uanset, om man er til friturestegte østers eller ej – Velbekomme!

Østers med hindbær vinaigrette

Til 6 østers

1 spsk hindbæreddike

3 spsk GOD olienolie

En lille smule sort peber

½ skalotteløg i meget fine tern

Lad skalotteløget trækker i hindbæreddike i ½ time. Tilsæt herefter olivenolie. Åbn din østers og hæld 1 tsk af vinaigretten over.

 

Østers med wasabi yuzu og østersblad

Til 6 østers

2 spsk yuzusaft (japansk citrusfrugt)

Østersblad (specialvare som fås i Inco)

Wasabi (køb en god – den bedste finder du i Menu. Er du rigtig madnørd tager du en tur i Torvehallerne og køber en wasabirod og laver din egen)

2 spsk olivenolie – af høj kvalitet

Bland det hele sammen og hæld en tsk over din østers. Pynt med østersblad (krydderurt) som forstærker smagen af østers.

 

Kontakt os hvis du ønsker en østerssmagning på Næsseslottet eller vi skal arrangere et nytårstaffel for dine gæster.