KONTAKT
Gå tilbage

Kokkens hjørne – frisk tun på tuilles

Kokkens hjørne – frisk tun på tuilles

Inden Optimeet messen den 20. marts 2024 havde vi deltaget i et spændende webinar om afvikling.

”Vis ikke hvad I har, men hvad I kan” lød de kloge ord fra Optimeet.

Derfor tog vi vores kok Michael med 😊 Det var en fornøjelse at opleve hvordan gæsterne strømmede til vores stand da Michael serverede frisk tun på sprøde tuilles med avokado-wasabi creme samt et stænk dressing.

Haps opskriften her:

Sesam tuilles

600 gram sesam hvid og sort

3 æggehvider

2 dl vand

50 gram marizena

0,5 dl olie  

Mix alle ingredienserne godt. Kom massen i en sprøjtepose så det er nemt at håndtere. Find dine runde kageforme frem. Sprøjt en lille smule ud i hver form og brug evt en ske til at jævne overfladen så de er helt ensartet. Bages i 20 minutter ved 170 grader i varmluftovn. Når de er afkølet tages de ud og opbevares indtil brug i kondibøtter/bøtter med tætsiddende låg.

Bemærk at den opgivne mængde giver ca 100 tuilles. Du kan reducerer i ingredienserne hvis du ønsker færre tuilles. De skønne fransk inspirerede biscuits er dog utrolig skønne at have på lager i en bøtte med tætsiddende låg (og kan holde sig længe) og kan bruges til snacks, madpakker og “den lille sult”.

Du skal bruge følgende til anretning:

Frisk tun skåret i fine tern ca 0,5×0,5 cm

Avokadocreme:

Avokado, citron, wasabi, salt – blendes med stavblender til en creme. Kom massen i en sprøjtepose så det er nemt at håndtere.

Dressing:

Soya, sesamolie, chinkiang vinegar (fås i velassorterede asiatiske købmænd – se foto – kokken siger det SKAL være kinesisk vinegar) Piskes sammen

Koriander eller karse til pynt.

Top de afkølede tuilles med avokadocreme og frisk tun i tern. Stænk lidt dressing over og pynt med grønt.