KONTAKT
Gå tilbage

Jul på Næsseslottet

 

Jul på Næsseslottet

Jul på Næsseslottet er en magisk oplevelse. Næsseslottet er det rigtig valg for jer som ønsker at kombinere et firmaarrangement / firmamøde med julehygge eller en julefrokost i charmerende og historiske rammer.

Jul på Næsseslottet er som at træde ind i Peters jul. Smagen, duften, synet og lyden af jul fører jer tilbage til de gode gamle dage. Det gigantiske juletræ, julepynten og stemningen er som på H.C. Andersens tid og understreges af de smukke historiske stuer. Duften af krydret gløgg, appelsiner med nelliker og frisk gran, lys der stråler og funklende farver. Blid julemusik og ilden der knitrer lystigt i pejsen.

 

Inspirationspakker

Oplev en traditionel jul med et touch af gourmet. Vi tilbyder tre inspirerende julepakker. De er ideelle for dem, der ønsker at kombinere et firmaarrangement med julestemning og julefrokost. Til hver pakke kan events, oplevelser, drikkevarer og yderligere forplejning tilkøbes. Vi tilpasser detaljerne efter jeres behov.

 

Kræmmerhuset – en eftermiddag dedikeret til julefrokosten

Slottet er pyntet op til jul og duften af julemad spreder sig. Byd velkommen til kokkens gourmet-julefrokost med et twist. I de kommende timer vil kokken og jeres mødeværtinde forkæle jer med udsøgt julemad i vores fortryllende og historiske omgivelser. Under frokosten tilbydes isvand ad libitum samt 2 glas vin, 2 øl eller 2 sodavand pr. person. Der kan tilkøbes snaps og flere drikkevarer.

 

  • Kl 12.00-17.00 
  • Klassisk julefrokost med portionsanrettede serveringer som serveres i jeres eget lokale
  • Mulighed for tilkøb af drikkevarer
  • Gløgg & æbleskiver og konfekt
  • Mulighed for hygge og julelege i de pyntede stuer
  • Fra 1195,- pr person ved minimum 15 personer

  

 

Frédericks Jul – et dagsmøde som dufter af jul

Der dufter af hjemmebagte juleboller når I ankommer og nyder kokkens hjemmelavede julemorgenmad. Der er selvfølgelig kaffe, the og isvand ad libitum under hele opholdet. Til frokost venter en skøn madoplevelse i Spisekammeret med retter af årstidens råvarer inspireret af den søde juletid. Til frokosten er der isvand ad libitum samt 1 øl/1 sodavand/danskvand Senere kommer nissepigen med gløgg og æbleskiver.

 

  • Kl. 8.00-16.00 / 9.00-17.00
  • Julemorgenmad i lokalet
  • Slottets hjemmelavede frokost af årstidens råvarer
  • Mulighed for tilkøb af drikkevarer
  • Gløgg & æbleskiver og konfekt
  • Mulighed for hygge og julelege efter nærmere aftale
  • Fra 1095,- pr person 

 

Jul for slotsejere – et eventyrligt heldagsmøde

 

Besøg Næsseslottet og få følelsen af at være slotsejere for en dag i et juleeventyr. Vi skræddersyer dagen efter jeres ønsker og behov. Med en hel dag på slottet vil der være god tid til både faglige indslag og hygge. Der kan naturligvis også indlægges en teambuilding oplevelse.

Dagen igennem bliver I opvartet af slottets mødeværtinde som sørger for skøn forplejning til jer. I slutter af med kokkens tre retters luksus middag med tilhørende slotsvine. Middagen serveres i jagtstuen hvor der er pyntet op til jul. Til middagen serveres der 3 glas vin eller øl pr person samt isvand ad libitum.

 

  • Kl. 8.00-20.00 / 9.00-21.00 
  • Julemorgenmad i lokalet
  • Frugt (mandariner, dadler, figner, mandler mv)
  • Frokost i Spisekammeret inspireret af årstidens råvarer og kokkens julehumør
  • Gløgg & æbleskiver og konfekt
  • Mulighed for hygge og julelege efter nærmere aftale
  • Evt teambuilding / event (ikke med i prisen)
  • Tre retters julemiddag med 2 glas slotsvin / 2 øl / 2 sodavand. 
  • Isvand ad libitum
  • Fra 1595,- pr person ved minimum 15 personer

 

Ønsker I fremvisning af lokalerne og et personligt møde?

På Næsseslottet har vi et højt serviceniveau og vi sidder klar til at hjælpe jer. Fremvisning og planlægning af møder og arrangementer tilbydes i hverdage mellem kl. 10.00 – 15.00. Kun efter aftale på tlf.: 40475000 eller booking@naesseslottet.dk