KONTAKT
Gå tilbage

Sommerens historiske oplevelse

Kulturformidler Steffen Løvkjær fra Historic Talks

Foredrag om de nordsjællandske landsteder i historiske omgivelser

Kom med til en særlig eftermiddag på Næsseslottet 20. juni 2021 kl. 14.00

Kom med når Næsseslottet og The Danish Club åbner fløjdørene til en særlig eftermiddag i de elegante og raffinerede landsteders tegn. Kulturformidler Steffen Løvkjær fra Historic Talks vil berige os med et foredrag om de nordsjællandske perler. 

Fra midten af 1700-tallet skød det ene mere elegante og raffinerede landsted nord for København op efter det andet. Både danske og udenlandske arkitekter kappedes om at opfylde bygherrernes nærmest uendelige krav om komfort, ynde og elegance både ude og inde, og med karaktertræk der fortsat kan opleves den dag i dag!

Det var en tid med gode økonomiske konjunkturer, hvilket smittede af på byggeiveren hos kongehus, adel og storkøbmænd. Ofte flød ambitioner, penge og god smag sammen til en formfuldendt helhed, hvis kvalitet og gennemtænkthed vi ikke har set gentaget hverken før eller siden her i landet.

Der skabtes en række perler indenfor landstedskultur, vi heldigvis stadig kan glæde os over og beundre, ligesom vi gør denne særlige dag på Næsseslottet. 

Foredraget vil tage dig med på rejsen til udvalgte steder og fortælle om kulturen bag byggerierne og i ord og billeder tage dig med ind i en verden af i går og belyse, hvordan den nydes og anvendes i dag.

På glædeligt gensyn.

Danish Club, Historic Talks & Næsseslottet

Køb billet her