En Rejse i guitarromantik i smukke omgivelser på Næsseslottet
–Søndag den 7. november 2021 kl. 15.00 med guitarist Jens Bang-Rasmussen
Fra Carnegie hall til Næsseslottet, Jens har spillet koncerter på 6 kontinenter
Koncerten
Den danske guitarist Jens Bang-Rasmussen tager publikum med på en musikalsk rejse til de allertidligste guitarister i Spanien (Luys Milan), Milans musik bliver spillet på det originale instrument, vihuela. Vihuelaen er den første europæiske guitar. Jens fortæller om musikken og instrumentet.
Koncerten fortsætter sin romantiske rejse i det 20 århundredes store virtuosers repertoire som Andres Segovia. Transskriptioner af Mendelsohn, Chopin samt original sydamerikansk musik af Villa Lobos, og musik skrevet af komponisterne Coste og Barrios.
Billetter
Billetter kan købes hos Mogens Funchs boghandel i Holte Midtpunkt eller i døren på Næsseslottet på søndag. Pris 150,- Har du spørgsmål til køb af billet kan du kontakte Næsseslottet på 45475000.
I pausen kan der købes vand og vin.
Om Jens Bang-Rasmussen
Jens Bang-Rasmussen har optrådt som guitar solist på seks kontinenter. Han har optrådt i byer som London, Moskva, New York, Paris og Tokyo.
Jens har fået ansættelse som lektor i guitar ved videregående skole i Harstad i Nordnorge. I år startede han den internationale musikfestival som hedder nordnorsk guitarfestival.
I 2017 år spillede Jens en koncert med dansk musik i Carnegie Hall New York.
I 2012 underholdt han Dronningen med en solooptræden ved Hendes Majestæts fødselsdag.
Gennem sin mangeårige internationale karriere har han opnået stor succes og anerkendelse for sin fantastiske musikalitet og sit fine guitarspil.
En invitation til at give koncert på Moskvas Musikkonservatorium, gav Jens den internationale prestige, der blev starten på en omfattende internationale karriere. Jens har på seneste gjort sig bemærket i Kina, Japan og USA. I USA har Jens undervist på Manhattan School of Music i New York.
Jens Bang-Rasmussen er en af de mest fremtrædende fortolkere af nordisk guitartradition. Han har haft stor betydning for udbredelsen af kendskabet til dansk guitarmusik, og han har høstet stor international anerkendelse for sine udgivelser af tre danske komponisters samlede værker. (Komponister Henrik Rung (1807-71), Søffren Degen (1816-85) og F. C. Lemming (1782-1846)). Udgaverne røg til tops på det engelske forlag Tecla. Nodeudgivelserne har dermed placeret romantisk dansk guitarmusik på verdenskortet.
Jens Bang-Rasmussen spiller med en stor kreativ energi, formidabel klangbehandling og han mestrer guitarens poesi til fulde. Jens Bang-Rasmussen har en sjælden evne til at fortælle historier gennem sin musik.
Jens Bang-Rasmussen har turneret i (U.S.A, Rusland, Bulgarien, U.K., Tyskland, Frankrig, Italien, Polen, Letland, Sverige, Argentina, Bolivia, Mexico, Japan, Island, Danmark, Kenya, Irland, Tyrkiet, Canada, Malaysia, Australien, Grønland, Norge og Kina)
Jens Bang-Rasmussen
www.jensbr.dk