KONTAKT
Gå tilbage

Størst til små møder

På Næsseslottet er vi størst til de mindre møder. Det gælder lige fra 2 personer til afternoon tea, et frokostmøde for 6 deltagere, rekruttering, fortrolige direktionsmøder og til team- og bestyrelsesmøder.

Vi har altid været specialister i små, eksklusive møder. Men det seneste år er vi blevet endnu bedre. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget! Forsamlingsforbuddet har fået os til at tage arbejdshandskerne på, så vi kan tilbyde vores gæster endnu mere sikre og trygge forhold. Kort sagt er vi eksperter i at skræddersy mindre, elegante businessmøder, hvor gæstens behov er i fokus. Alt bliver naturligvis stadig serveret med “fløjlshandsker”.

Peter Zink Secher Managing Director, Nykredit Sustainable Solutions:
”Næsseslottet er fuldstændigt unikt med top professionelle folk omkring dig”

I kan sagtens komme 2 personer til dagsmøde og nyde kokkens udsøgte forplejning. 4 personer til det fortrolige arbejdsmøde eller den vigtige samtale om rekruttering. Måske et målrettet og effektivt møde med businesslunch. Eller et klassisk eftermiddagsmøde med afternoon Tea. Hvis jeres ledergruppe på 10 skal fordybe sig i analyser, efterkalkuler og budgetter under helt private forhold 5 dage i træk, er det naturligvis også muligt. Og så har vi i Jagtstuen plads til op til 100 deltagere, når det igen bliver aktuelt.

Al servering kan foregå i mødelokalet, hvis I ønsker det. Jeres mødeværtinde viser jer dog også gerne vejen til Spisekammeret, så I kan nyde kokkens lækkerier i vores smukke hvælvede kælder.

Hvis I har brug for ekstra plads at udfolde jer på, bestræber vi os på at give jer det største mødelokale, vi har. Eller vi udleverer et stikort til den smukke park og serverer eftermiddagskaffe i det fri, hvis I har lyst til luft og højt til himlen.

Vores mange faste businesskunder har været taknemmelige over, at vi har holdt åbent det seneste år, hvor det har været svært at mødes, ”som vi plejer”. De nye standarder for hygiejne og tryghed sidder i skabet, og vi er klar over, at det er en naturlig del af mødeoplevelsen, at der er tænkt over håndsprit, mundbind og afstand mv. Vi får positiv feedback på at kunne tilbyde store forhold til få personer og være omstillingsparate.
Fx når et møde må ændres og foregå delvist virtuelt:

Henrik Rasmussen, CEO, Citelum:
”Vi måtte ændre planer med kort varsel, da en af vores deltagere måtte selvisolere sig hjemme grundet covid i familien – den klarede Næsseslottet omgående og med en rask beslutning fik vi opkoblet storskærmen og mødet blev afholdt delvis digitalt”