KONTAKT
Gå tilbage

Sommer på slottet

Når slottets handymen stiller havemøblerne frem ved man at foråret og sommeren er på vej. Haven åbner sammen med slottets uderum på 36 tønder land og et væld af muligheder!

Pauser nydes udenfor. Med en slentretur om slottet. Eller en rask og frisk walk & talk i skoven. Nup en brown bag med på gåturen med frisk kaffe, sødt og sundt. Mødeværtinden serverer frokost fra Spisekammeret under parasollerne. Drinks og snacks kan nydes efter mødet. Hvad med et slag kroket eller kongespil? Vi tænder bål og rister skumfiduser eller hotdogs over sagte ild. Se tingene fra et nyt perspektiv; kom en tur i trætoppene i Næsseskoven guidet af vores skovmænd. Om aftenen tænder kokken op i grillen og ønsker velbekomme med en grillbuffet som bugner af grillmad, salater af årstidens friske råvarer og hjemmebagt brød. Og måske rødgrød med fløde til dessert? Det er smagen af dansk sommer på slottet.