Klein Constantia – historien om en Sydafrikansk kultvin og Næsseslottet

Konger kappedes om at komme i besiddelse af denne vin. Napoleon drak den på øen St. Helena og fandt trøst i sit ensomme eksil. Frederik den Store og Bismarck bestilte den. I England havde premiereministeren smagt den i Dowingstreet og derefter sørget for, at der blev sendt partier til kongen på Buckingham Palace.

Historien om den legendariske vin starter i 1685, hvor Simon van der Stel, ambassadør af Kap Det Gode Håb, grundlagde sin vingård ”Klein Constantia”. Vinen havde et godt omdømme, men det var først da Hendrik Cloete og senere sønnerne overtog gården, at vinen blev en af de mest legendariske vine i verden.

Hendrik Cloete renoverede vingården med stor omhyggelighed, og der blev plantet tusinde af nye vinstokke. Hovedsageligt Frontignac, Pontac, rød og hvid Muscadet og lidt Steen. Disse druesorter skulle gøre Constantia berømt igennem de næste hundrede år. Druerne fik lov til at modne på vinstokkene, til de blev næsten som rosiner og søde som honning. Efter en længere lagring var vinen klar til at blive sendt til Europa.

Frédéric de Coninck var skibsreder og befragter, der på sit højdepunkt ejede over 60 Ostindiensskibe og befragtede endnu flere. De Coninck, ejede Moltkes Palæ i København og en sommerresidens i Holte: Næsseslottet.

Ud fra breve der er fundet i Cape Town, skrevet af Frédéric De Coninck, viser det sig, at Danmark har spillet en meget afgørende rolle i grundlæggelsen og udviklingen af Klein Constantia og deres vine, herunder også Vin de Constance. Hans breve er skrevet i 1803-05 og var adresseret til Hendrik Cloete, som ejede Klein Constantia. Han skrev bl.a., at vinene fra Klein Constantia var de fineste vine, han nogensinde havde smagt. De Coninck var en erfaren forretningsmand, og han gav Hendrik Cloete råd og vejledning.

I starten blev vinen sendt til Europa i store tønder, hvilket ikke altid var lige vellykket, da Cloete fragtede vinene med skibe, hvor kaptajnen ikke altid var troværdig. Det skete, at folkene ombord havde pillet ved tønderne og smagt på vinene. Efter samråd med De Coninck blev de lidt dårligere årgange solgt på hjemmemarkedet, og kun de allerbedste vine blev fragtet til Europa med De Conincks skibe, som altid havde ry for at være pålidelige og sikre.

Som den store vinelsker, som Frederick De Coninck var kendt for at være, var han ikke tilfreds med bare at give gode råd. Forskellige ting som Cloete manglede på hans vingård, blev sendt fra den nordlige halvkugle til Kap Det Gode Håb. Bl.a. korkpropper, vinflasker og tøndebånd.

De Coninck fragtede vinen til Europa, hvor han serverede dem for sine venner og vigtige kunder. Også i det danske kongehus drak man Constantia-vinen med stort velbehag.

Frederick De Coninck døde i København i 1811 og Henrik Cloete døde syv år senere i 1818, men deres breve findes stadig i arkiverne i Cape. En bekræftelse på et nært venskab.

Mod slutningen af det 19. århundrede kom den frygtede vinlus til Cape, og med den stoppede produktionen af Constantia-vinen i over hundrede år.

I 1980 købte Duggie Jooste Klein Constantia og genoptog produktionen af den berømte vin. I dag er Klein Contantia blandt ”Top 25 vineyards” i verden ifølge Wine & Spirits.

Klein Constantia kan både smages, serveres og købes på Næsseslottet.