KONTAKT
Gå tilbage

Jul på Slottet

Næsseslottet tilbyder julefrokost i forbindelse med dagsmøder. Fra tirsdag til fredag fra midt november til slut december. I skal dog være minimum 10 personer for at vores kok Michael “slagter julegåsen og sætter flæskesteg i slotsovnen”

Jul på Næsseslottet er en magisk oplevelse. Bliv en del af magien. Kontakt Caroline og hør hvordan vi kan skabe en magisk mødeoplevelse og julefrokost for jer.

Jul på Næsseslottet er som at træde ind i Peters jul. Smagen, duften, synet og lyden af jul fører jer tilbage til de gode gamle dage. Det gigantiske juletræ, julepynten og stemningen er som på H.C. Andersens tid og understreges af de smukke stuer. Duften af krydret gløgg, appelsiner med nelliker og frisk gran, lys der stråler og funklende farver. Blid julemusik og ilden der knitrer lystigt i pejsen.
Kom indenfor i vores historiske jagtstue fra 1783 hvor der er pyntet op til jul og kokken serverer en hjemmelavet julefrokost med et twist. Alle retter er portionssanrettede; den ene mere smagfuld og velduftende en den anden.

Skræddersy jeres eget julearrangement fra a-z sammen med Næsseslottet. I kan kombinere et dagsmøde med en julefrokost eller gøre hele dagen til et stort juleeventyr?
Hvis I ønsker det, kan vi også hjælpe jer med underholdningen. Hvad med at starte dagen med en tur i vores smukke park i det smukke vinterlandskab. Eller en god gammeldags pakkeleg når I har spist ris a la mande. Vi kan også sørge for alt fra byg-selv-bål i haven, GPS-løb, skattejagt og bueskydning til selfie-hjørne, pakkespil, firmaquiz, julebanko og konkurrencer for at skabe en festlig stemning og skabe samhørighed mellem kollegerne.

Julepakker på Næsseslottet

Kræmmerhuset

Kl. 12.00-17.00 i Jagtstuen

1175,- pr person ved minimum 10 personer

Vi byder indenfor til kokkens hjemmelavede julefrokost med et twist. Over de næste par timer vil kokken og jeres mødeværtinde forkæle jer med smagfuld julemad i vores eventyrlige og historiske omgivelser. Til frokosten er der isvand ad libitum samt 2 glas vin eller 2 øl eller 2 sodavand pr person. Når frokosten er slut er det måske tid til en forfriskende tur i parken inden I runder dagen af med gløgg og æbleskiver og konfekt. I er velkomne til at bruge vores juletræ til at lægge medarbejdergaver. Eller låne vores terninger til pakkeleg eller vores bankospil.
Vores AV-udstyr står til fri afbenyttelse. Og vi udleverer stikort til vores 36 tønder land som står til fri afbenyttelse under opholdet. 

Frédericks Jul

Kl. 9.00-17.00 i Jagtstuen

1395,- pr person ved minimum 10 personer

Næsseslottet blev opført af storkøbmanden Frederic de Coninck i 1783. Slottet har en storslået fortid fuld af historiske forretningsmøder, middage, fester og soireer. Helt i Frederic de Conincks ånd inviterer vi til julemøde på slottet, hvor I kan kombinere årets sidste møde med juleeventyr og forkælelse.

Fra morgenstunden er der dækket op til den faglige del, og vi byder velkommen med hjemmebagte juleboller og andet morgengodt. Der er selvfølgelig kaffe, the og isvand ad libitum formiddagen igennem, og vi krydrer forplejningen med kokkens julelækkerier.

Til frokost venter en skøn julefrokost med et twist. De næste par timer bliver I forkælet godt og grundigt med klassiske danske juleretter, som bliver serveret løbende. Vores kok sætter en ære i at forkæle både syns- og smagssanser, så I kan glæde jer til en gastronomisk oplevelse. Til frokosten er der isvand ad libitum samt 2 glas vin eller 2 øl eller 2 sodavand pr person.

Senere kommer nissepigen med gløgg og æbleskiver, og så venter der en lille overraskelse til alle fra Næsseslottet.

Jul på Næsseslottet er en magisk oplevelse. Kontakt Caroline og hør hvordan vi kan skabe en magisk mødeoplevelse og julefrokost for jer.