Passion og forretningssans på slottet

– interview med en vaskeægte slotsfrue. Sidste og tredje del.

At drive et slot kræver lige dele passion og forretningssans. Siden 2003 har slottet været drevet af Marianne Bolvig. Næsseslottets succes og særklasse skyldes i høj grad slotsfruens evne til at forbinde det historiske vingesus med nutidens business samt et stilsikkert blik for såvel de små detaljer som den store helhed.

Vi er nået til sommerens tredje og sidste del af ”interview med en vaskeægte slotsfrue”. Vi har sat Marianne i stævne på en gåtur i Næsseskoven.

Næsseslottet er ikke blot et af Danmarks smukkeste slotte. Det ligger også i et af de absolut smukkeste hjørner af Danmark. Der er højt til himlen og ro så langt øjet rækker. Når du holder møde på Næsseslottet kan årstidernes skiften nydes fra hovedbygningens gemakker – nøjagtig som Frédéric de Coninck og hans familie gjorde det. Kombiner dit møde med at gå på opdagelse i skoven. Den gemmer på imponerende monumenter fra en svunden tid. Eller nyd det rige dyreliv på passende hold.

”Vi har dådyr som springer over plænen, et svanepar som danner den fineste kulisse og en fasankok som var så tam at den gik op ad trappen og ind i pejsestuen”

”Alle som gæster Næsseslottet bliver fuldstændig fortryllede over vores smukke natur. På alle årstider. Om her er dækket af sne og frost, solen glitre i Furesøens spejl eller det hele står i efterårets kåbe af brændte farver. Selv i regnvejr finder naturen sin charme frem. Jeg har øje for at bruge naturen og årstiden. Vi plukker vores egne blomster. Det være sig anemoner eller smukke forårsgrene fra de forskellige træer. Vi har både tulipantræer, jasmintræer, enorme rododendronbuske og dunhammere. Jeg ønsker at give vores gæster en oplevelse af at Næsseslottet er dedikeret til det æstetiske og det ægte. Det er samme filosofi vores kok krydrer ”Spisekammeret” med” beretter Marianne lystigt. 

”Jeg tænker tilbage på dengang en påfugl spejlede sig i en af Næsseslottets naboers nye jaguar og gik til angreb på bilen”

”Næsseslottet er et gammelt slot på nye eventyr. Ejeren af Næsseslottet så for sig at to majestætiske påfugle ville være smukke at have gående. Og i starten var det også som taget ud af H.C. Andersen når de smukke fugle gik omkring i haven og spredte deres smukke ventilator /hale. Men vi havde ikke sat os grundigt nok ind i påfugles natur. Og havde ikke fået stækket deres vinger. Der gik ikke lang tid før de fløj op mod vores nylagte engelske have ved pavillonerne. Påfuglene synes det var genialt. De så det som deres spisekammer og åd hele haven. Verandaen brugte de også; de oversked det hele! Vi fik anlagt haven på ny. Rengjort hus og veranda. Og stækket deres vinger. Men det var ikke gjort godt nok og der gik ikke lang tid før påfuglene igen tog på eventyr i Næsseskoven. Ved Næsseskoven boede et ældre ægtepar som fik besøg af påfuglene og begyndte at fodre dem. Det var naturligvis ikke meningen. Manden havde en spejlblank jaguar stående foran huset. En dag spejlede påfuglehannen sig i bilen og troede det var en anden han. Så han gik til angreb på bilen. Og nu kunne vi ikke indfange dem igen. Efter flere forsøg fløj de op i et træ og vi måtte tilkalde brandvæsenet. De prøvede på alverdens måder at få påfuglene ned på jorden. Det endte med at den ene brandmand faldt ned fra træet og brækkede sit kraveben. Der gik nogle dage så ringede et andet ægtepar “fra Bomhusene” og sagde at de havde fået indfanget påfuglene i deres drivhus. Og nu måtte vi godt komme og hente dem. Ejeren af slottet tog straks affære og sammen kørte vi derhen i hans spritnye terrængående Porsche. Vi fik bugseret påfuglene ind i bilen men i ren frygt oversked de den nye bil fuldstændig. Herefter blev vi enige om at eventyret med fritgående smukke påfugle måtte slutte. Vi hegnede dem ind. En morgen kom vi ud og så havde Mikkel Ræv været forbi….I tiden herefter sørgede den anden påfugl så meget at det var tid til at komme af med den. Så den blev hentet. Og levede lykkeligt til dens dages ende på landet” fortæller Marianne med en lettelse suk.

”Jeg har stor respekt for den kulturarv jeg er med til at forvalte”

”Det har været spændende at åbne lidt op for historierne fra Næsseslottet. Det er mit ønske at alle som opholder sig på Næsseslottet mærker det historiske vingesus og føler de får en bid af den store kulturarv. En bid af Næsseslottet. Hver dag tilføjer vi et nyt kapitel til den 240 år gamle historie. Jeg holder meget af tanken om, at alle som kommer og holder møde eller arrangement på Næsseslottet føler det har været en eventyrlig oplevelse og at de er med til at skrive historie” siger Marianne med et smil.