KONTAKT
Gå tilbage

5 gode grunde….

5 gode grunde til at holde møde på Næsseslottet 

Vi sætter en ære i at tilbyde eksklusive dagsmøder i særklasse til rimelige priser. 

Men der er mange andre gode grunde til at booke møde på Næsseslottet. Her er 5 gode grunde til at vælge Næsseslottet til dit næste møde. Og det vil vi gerne sætte vores laksegl på!

 

1 – Historiske og herskabelige omgivelser

Det er en oplevelse i særklasse at holde dagsmøde på et historisk slot.

Vi sætter en ære i at alle som opholder sig på Næsseslottet får en følelse af at være en del af vores kulturarv og mærker det historiske vingesus. Desværre kan vores gulve fra 1783 ikke tale. Men slotsfruen eller mødeværtinden står altid klar til at fortælle lidt om slottets fantastiske historie.

Når du booker møde på Næsseslottet kan du byde dine gæster på en eventyrlig mødeoplevelse i vores stuer hvor smuk silketapet, draperede gardiner og moderne lysekroner møder oprindelig stuk og de oprindelige egetræsplankegulve.

 

2 – Det personlige værtskab

Vi tilbyder et personligt værtskab. Fra mødebooking til afholdelse vil du være i kontakt med medarbejdere som har en tæt og dedikeret relation til Næsseslottet. Det er en kvalitetssikring af vores service at du vil blive taget imod af Næsseslottets værter og at slotsfruen altid hilser på gæsterne.

Den enkle betydning af ordet værtskab er: Kunsten at få mennesker til at føle sig velkomne. Og det er netop den følelse vi bestræber os på at give vores gæster.

 

3- Gæsten i centrum

Vores daglige motivation og arbejdsglæde drives af at have glade kunder. Fra vi skræddersyer dit møde og udvælger det rigtige mødelokale til vi vinker farvel på slotstrappen er det jeres ønsker og behov som er i centrum. Langt de fleste gæster på Næsseslottet kommer igen og igen. Og den loyalitet betaler sig. Udover at vi kender vores loyale gæster rigtig godt så tilbyder vi attraktive firmaaftaler hvis man ofte benytter Næsseslottet som mødested. Derudover kan vores kok slet ikke lade være med at serverer “det lille extra” for hans stamgæster i Spisekammeret.

 

4 – Vores køkken

På Næsseslottet går bæredygtig tankegang, æstetik og gastronomi op i en højere enhed. I slottets hvælvede kælder i Spisekammeret står kokken klar bag slotskomfuret. Vores kok Michael tilbereder jeres måltider og forplejning med udgangspunkt i årstiderne og de bedste råvarer. Hvis han da ikke lige er et smut i urtehaven eller drivhuset eller ude og sanke i skoven. Alle måltider bliver personligt præsenteret til gæsterne af Michael som gerne øser af sin enorme viden om råvarer og tilberedning.

Efter nærmere aftale fremviser Michael også gerne vores urtehave og drivhus.

 

5 – Naturen

Næsseslottet er omsluttet af naturen, fred og ro. Og ro er nu om dage den nye luksus. Den form for luksus tilbyder vi i store mængder.

Med udsigt til Furesøen, den engelske have og de omkringliggende grønne skove oplever i den smukke natur på alle årstider af året. I kan frit benytte vores store uderum på 36 tønder land. Vores uderum har utallige muligheder fra walk & talk, udendørs møder i vores have under parasollerne til teambuilding og actionfyldte events.