45 47 50 00

Sommerkoncert på Næsseslottet

Vis alle

Sommerkoncert på Næsseslottet

Kulturparaplyen inviterer til udendørs koncert
15. juni 2014 ved Næsseslottet i Holte

I samarbejde med Rudersdal Musikskole og Rudersdal Kommune samt lokale orkestre, kor og en lokal teatergruppe inviterer Rudersdal Kulturparaplyen til en spændende udendørs koncert på plænen foran Næsseslottet i Holte.

Koncerten finder sted søndag den 15. juni 2014 i tidsrummet 14:00 – ca. 16:30.

Koncertens hovednavn er De 4 Tenorer akkompagneret af pianistinden Irene Hasager. Øvrige medvirkende er SøværnetsTamburkorps samt følgende repræsentanter for Rudersdal Kommunes mange kulturelle talenter: Rudersdaltræblæserne fra Rudersdal Musikskole, ensemblet Ask Yggdrasil, Rudersdal Harmonika Orkester fra Det Danske Harmonika Akademi, revygruppen Bare Damer fra Amatørscenen Søllerødderne, koret Ladies Only fra Rytmisk Korforsyning og et til lejligheden skabt skolekor bestående af kor fra Trørødskolen og Dronninggårdskolen.

Programmet dækker en bred vifte af musikalske værker, og publikum inviteres til at deltage i fællessangene.

Det anbefales at medbringe tæpper, puder, picnickurve etc. men det vil også være muligt på dagen at købe mad og drikke ved Næsseslottets bod og i et vist omfang at leje stole af Næsseslottet.

Picnickurv (sandwich, grønt, frugt, nødder, chokolade, vand) til 2 personer, 250 kr., skal bestilles senest fredag den 6. juni 2014 på telefon 45475003, eller pr. e.mail: marianne.bolvig@naesseslottet.dk.

I opfordres herved til at videresende denne meddelelse til jeres netværk for på denne måde at udbrede kendskabet til Næsseslotkoncerten 2014, der er den 4 i rækken af Næsseslotkoncerter.
Der er gratis adgang til koncerten, som støttes af Rudersdal Kommune, Nordea Fonden og Danske Bank i Lyngbys Fond.

Med venlig hilsen
Kaj Elkrog

Med venlig hilsen
Kultur på Næsseslottet